Перевод: с датского на английский

с английского на датский

С английского на:
Датский
С датского на:
Все языки
Английский
Немецкий
Русский

det gør ondt

Толкование Перевод

1 Det gør mig ondt.

I am sorry.

Dansk-engelsk ordbog mini > Det gør mig ondt.
2 ond

bad, cruel, evil, wicked

* * *

adj wicked ( fx deed, man, stepmother; we live in a wicked world),

( stærkere, F) evil ( fx deeds, man; good and evil);

( dårlig) bad ( fx conscience, dream);

[ den onde] the Devil;

[ med sb:]

[ ond cirkel] vicious circle (el. spiral);

[ ond fe] bad fairy;

[ i ondt lune] in a bad mood;

[ der har aldrig været et ondt ord imellem os] there has never been a wrong word between us;

[ onde tider] hard times;

[ ondt vejr] foul weather;

[ det onde øje]

( i overtro) the evil eye;

(se også anelse, hensigt, I. tro, vilje, ånd, år);

[ med vb:]

[ ane ondt] suspect mischief,

T smell a rat;

[ døje (el. lide) ondt] have a hard time,

F suffer hardship(s);

[ få ondt]

(dvs få kvalme) feel sick,

( besvime) faint;

[ jeg fik ondt i armene af det] it made my arms ache;

[ med ondt skal ondt fordrives]

(omtr) desperate diseases must have desperate remedies;

( ofte =) set a thief to catch a thief;

[ give ondt af sig] grumble,

T grouse;

[ det gør ondt] it hurts;

[ det gør ondt i min finger] my finger hurts;

(se også ndf: jeg har ondt i);

[ hvor gør det ondt?] where does it hurt? where is the pain?

[ det gør kun ondt værre] it only makes matters worse;

[ det gør mig ondt for ham] I am (el. feel) sorry for him;

[ det gør mig ondt at høre det] I am sorry to hear it;

[ hvor ondt det end gør mig at sige det] however sorry I am to say it; reluctant as I am to say it;

[ jeg har ondt af ham] I am (el. feel) sorry for him;

[ hvad øjet ikke ser har hjertet ikke ondt af] what the eye doesn't see the heart doesn't grieve for;

[ jeg har ondt i fingeren (, armen, benet etc)] my finger (, arm, leg etc) hurts;

[ have ondt i]

( også: især heftigt, kortvarigt) have a pain in ( fx one's arm, chest, leg, stomach),

( vedvarende) have a... ache ( fx a headache, (a) backache, (a) stomachache, (a) toothache);

(se også hals, sind);

[ jeg har ondt ved at tro det] I find it difficult to believe;

[ sætte ondt for en] speak ill of somebody;

[ sætte ondt blod imellem dem] make a bad blood between them;

[ man må tage det onde med det gode] one must take the rough with the smooth;

[ være af det onde] be a bad thing;

[ det er der ikke noget ondt i] there is no harm in that;

[ være ond imod (el. ved) en] be cruel to somebody;

[ være ond på en]

T be mad at (el. with) somebody;

(se også gengælde, mene).

Danish-English dictionary > ond
3 slå

bang, bar, bat, batter, beat, get the better of, bolt, chime, clap, cuff, dash, defeat, drive, foil, hit, knock, lash, latch, mow, pulsate, punch, ram, sock, strike, swipe, throb

* * *

I. (en -er) bolt;

[ skyde slåen for døren] bolt the door;

[ skyde slåen fra døren] unbolt the door;

(se også lås).

II. vb (slog, slået)

( med objekt) ( banke, ramme etc) beat ( fx he beats his wife),

( om enkelt slag) hit ( fx never hit a child in anger; has somebody hit you? hit below the belt),

( hårdt) knock ( fx knock him on the head; knock him unconscious),

F strike ( fx he struck (, hit) me in the face with his fist);

( med flad hånd) slap ( fx slap him in the face (, on the cheek, on the back)),

T thwack;

( støde ( en legemsdel) så det gør ondt) hurt ( fx one's finger, one's back),

( hårdt) bump, knock ( fx one's head);

[ slå ham bevidstløs]

( også) stun him;

[ det slog mig at]

(fig) it struck me that;

( besejre) beat,

(mere F) defeat,

T lick;

( i skak) capture ( fx a pawn);

( overgå) beat ( fx that beats everything);

(eng, græs) mow ( fx the lawn), cut ( fx grass);

( tegne) draw ( fx a circle);

( præge) strike ( fx a medal);

( spille på et instrument) strike ( fx the lyre), play ( fx the harp);

( i terningspil) throw ( fx he threw 5);

( uden objekt) ( om ur) strike;

( om fugl) warble, sing;

( om hjertet) beat,

( hurtigt, F) throb;

( om sejl) flap;

( om alkohol) be heady,

T kick, have a kick in it;

( om gevær) kick;

(se også slående, slås, slagen);

(forb med sb, se sb, fx flue, fold, gnist, I. hul, klik, I. klokke, knude,

kolbøtte, kreds, lejr, mønt, rekord, I. rod, skærver, slag, streg,

takt);

[ forb med sig:]

[ slå sig] hurt oneself ( fx did you hurt yourself?), be hurt ( fx are you hurt?);

( om træ) warp,

(om skinne etc) buckle;

[ slå sig for brystet] beat one's breast;

[ slå sig igennem] fight one's way through,

( klare sig) manage, rub along,

( økonomisk) make both ends meet, scrape by;

[ slå sig ihjel] be killed,

F lose one's life;

[ slå sig løs] break away,

( more sig) let oneself go, have one's fling,

T let one's hair down;

[ slå sig ned]

( bosætte sig) settle;

[ slå sig ned i]

( også) make one's home in;

[ slå sig op]

(fig) prosper (på by), rise in the world;

[ slå sig på]

( om sygdom) attack, affect ( fx the lungs);

[ slå sig på noget]

(fig) go in for something, take up something ( fx a sport);

[ slå sig på én]

( tilslutte sig én) attach oneself to somebody;

[ slå sig på flasken] take to (el. go on) the bottle, take to drink;

[ slå sig på låret] slap one's thigh;

[ slå sig sammen] join forces ( med with, imod against),

(dvs skyde penge sammen) club together;

[ slå sig sammen om at] join together to; club together to ( fx buy him a present);

[ slå sig til], se ridder, I. ro;

[ forb med præp & adv:]

[ slå `af]

( fjerne ved slag) knock off, strike off,

( i pris) knock off, take off;

( om dirigent) break off;

[ han var ikke til at slå et ord af] I (, they etc) couldn't get a single word out of him;

(se også handel, hånd, sludder);

[ slå af på]

(fig) reduce ( fx the price, one's demands);

[ slå an]

( tangent, tone) strike;

( begynde at spille) strike up;

( blive populær, gøre lykke) catch on, take on, make a hit; become popular ( hos with);

( om vare) find favour ( hos with), take on;

( om vaccination) take;

[ slå bagud] kick up;

[ slå bak]

(mar) reverse the engines,

(fig) reverse one's policy;

[ slå efter én] strike at somebody, aim a blow at somebody;

[ slå noget ` efter]

(i en bog etc) look up something;

[ slå ` efter i en ordbog] consult a dictionary;

[ slå med sten efter] throw stones at;

[ slå fast] fix, nail down,

(fig) establish, prove ( fx his innocence), demonstrate;

[ jeg vil gerne slå fast at] I want to make it absolutely clear that;

[ slå fejl] go wrong; fail ( fx the crops failed);

[ slå en for penge] touch (el. tap) somebody for money;

am hit somebody for money;

[ slå ` fra]

( slå løs) knock off,

( maskindel, fx bremse) release,

( slukke for) switch off;

( uden objekt: slukkes) cut out ( fx the heater cuts out when the temperature reaches 20ø C);

[ slå fra sig] defend oneself, fight back;

[ slå det hen] pass it off,

T shrug it off,

( bagatellisere det) make light of it,

T pooh-pooh it;

[ slå noget hen i spøg] laugh something off, pass something off with a laugh;

[ slå i bordet] thump the table,

(fig) put one's foot down;

[ slå bremserne `i] put (, voldsomt: jam el. slam) the brakes on,

(fig) put the brakes on;

[ slå døren `i] slam the door;

[ slå en klo i], se klo;

[ et brøl slog os i møde] we were met (el. greeted) by a roar;

[ lugten slog os i møde] we were met by the smell;

[ slå i stykker], se I. stykke;

[ slå et søm i] drive (el. knock el. hammer) in a nail;

[ slå et søm i væggen] drive (el. knock) a nail into the wall;

[ slå ` igen] hit back;

[ slå ` igennem]

( trænge igennem) strike through, come through,

(om ideer etc) become generally accepted, penetrate,

( om bog) make a hit,

( om kunstner) make a name for oneself, come to the front, become recognized;

( blive effektiv) work (its way) through ( fx the price rises will take two months to work (their way) through (to the shops));

[ slå ihjel] kill,

F put to death;

[ slå tiden ihjel] kill time;

[ slå imod] strike (against),

( om bølger, regn) beat against;

[ slå ind] knock in,

( med hammer) hammer in,

( knuse) break, smash (in) ( fx a window, a door),

( tøndestaver, skibsside) stave in;

( i gartneri) heel in;

( blive opsuget) soak in;

( om sygdom) strike inwards;

[ det slog ind med regn] rain set in;

[ slå ind på]

(fx en vej) strike into, turn into, take ( fx a path, a road);

( en bane, levevej) take up,

F enter upon;

[ slå itu] break, smash, dash to pieces;

[ slå en halvtredskroneseddel itu] break into a 50-kroner note;

[ han slog løs]

(dvs hamrede) he hammered away;

[ slå kvæget løs] let the cattle loose;

[ slå løs på en] pitch into somebody;

[ slå med døren] slam the door;

[ slå med nakken] toss one's head;

[ slå med sten] throw stones ( efter at);

[ fuglen slår med vingerne] the bird flaps its wings;

[ slå ` ned]

(dvs få til at falde ned) knock down ( fx the vase);

( sænke) let down ( fx the blind), lower ( fx one's visor), pull down;

( folde sammen) put down ( fx an umbrella, a hood ( kaleche));

( slå til jorden, slå i gulvet) knock down;

( dyr) slaughter, kill, destroy;

(afgrøde etc) put down, flatten;

( i gartneri) heel in;

( undertrykke) put down ( fx a rebellion, riots),

( stærkere) crush (down),

F suppress;

( bringe til tavshed) silence ( fx criticism, protests);

( falde) fall ( fx bullets fell among the crowd), drop;

( om lyn) strike;

[ slå feberen ned] get the temperature down;

[ slå kraven ned] turn down one's collar;

[ blæsten får røgen til at slå ned] the wind beats down the smoke;

[ slå termometret ned] shake down the thermometer;

[ slå øjnene ned] cast down one's eyes; drop one's eyes;

[ det slog ned i ham] it suddenly occurred to him (el. struck him);

(se også lyn);

[ slå ned på]

( om fugl: sætte sig) perch on ( fx a branch);

( om rovfugl) swoop down on ( fx its prey), pounce on;

(fig: vælge, især til noget ubehageligt) pick on ( fx the teacher picked on me), fasten on,

( begærligt) pounce on ( fx a mistake);

[ slå hårdt ned på] clamp (el. crack) down on ( fx tax evasion);

[ slå om]

( vikle om) wrap round ( fx wrap a shawl round somebody), pass round

( fx pass a rope round something);

( uden objekt) ( om vejret) change;

( om vinden) shift;

( skifte mening) change one's mind;

( skifte tone) change one's tune;

( skifte emne) change the subject (of conversation);

( skifte taktik) shift one's ground; reverse one's policy;

[ slå armene om en] throw one's arms round somebody;

[ slå om sig] hit out (in all directions),

(med stok etc) lay about (one);

[ slå om sig med citater, eder etc] lard one's conversation (, one's writings) with quotations, oaths, etc;

[ slå om sig med penge] throw (el. chuck el. splash) one's money about, spend lavishly;

[ det er slået om til tø] a thaw has set in;

[ hans kærlighed slog om til had] his love turned to hatred;

[ slå op]

( åbne) open ( fx a book);

( en plakat) put up, stick (up);

( i strikning) cast on;

(ord etc i bog) look up;

( smøge op) turn up ( fx one's collar);

( rejse, opstille) put up, pitch ( fx a tent);

( opreklamere) boost;

( om flammer) leap up;

(om lyd etc) surge up;

[ slå en kaleche (, en paraply) op] put up a hood (, an umbrella);

[ slå en latter op] burst into a laugh;

[ slå en stilling op] advertise a post;

[ slå æg op] break eggs (i into);

[ slå øjnene op] open one's eyes;

(se også I. brød);

[ slå noget stort op]

( i avis) splash something;

[ slå forretningen (etc) stort op] start in a grand style;

[ slå op i en ordbog] consult a dictionary;

[ slå det op i en ordbog] look it up in a dictionary;

[ slå op med hende] break off the engagement (with her);

[ slå op på side 7!] open your book(s) on page 7! turn to page 7!

[ slå over]

( om stemme) break;

[ blive slået over bord ( af bølgerne)] be washed overboard;

[ bølgerne slog over dækket] the waves washed over the deck;

(se også bro);

[ slå over i] change into ( fx English),

( bevægelse) break into ( fx a gallop);

[ slå over i en anden tone]

(fig) change one's tune;

[ slå på] beat (on), strike (on),

( let) tap (on) ( fx tap somebody on the shoulder);

(fig: antyde) hint at,

( nævne) mention,

( fremhæve) stress;

(se også flugt, I. tromme);

[ slå sig på] take to ( fx drink, gardening),

( om sygdom) affect;

[ slå sammen]

( folde sammen) fold up ( fx a screen);

( forene) combine, pool,

T knock into one;

(merk) merge, amalgamate ( fx two companies);

( sammenfatte) lump (together), bracket (together);

( lukke sig) close;

( ramme hinanden) knock together;

[ slå hælene sammen] click one's heels;

[ slå hænderne sammen] clap one's hands,

( i forfærdelse) throw up one's hands in horror;

[` slå til] strike;

[ slå ` til]

( slå løs) hammer away,

( slå hårdt til bolden) hit out,

(fig) strike ( fx the Government decided to strike);

( være nok) suffice,

(" strække") last;

( gå i opfyldelse) prove correct, come true ( fx his prediction came true), turn out to be true;

( sige ja) accept, accept the terms (, the offer);

[ det slår ikke til]

(dvs rækker ikke langt) it does not go far;

[ han syntes ikke han slog til] he felt inadequate,

( i sit arbejde) he did not feel equal to the job;

[ få indtægterne (, pengene) til at slå til] make (both) ends meet;

(se også jord, lyd, ridder, skagle, Søren);

[ slå tilbage] throw back, push back;

( angreb) beat off,

F repel, repulse;

( springe tilbage) rebound;

( genlyde) be thrown back,

F resound;

(om fjeder etc) recoil;

[ slå ud]

( med slag) knock out;

( knuse, fx rude) break, smash;

( folde ud) spread ( fx the bird spread its wings),

( om hår) let down;

( hælde ud) pour out,

( en spand) empty;

(i boksning og fig) knock out;

( rival, konkurrent) cut out;

( fortrænge, erstatte) supplant, supersede;

( om flammer og røg) burst out, pour out;

( om sygdom) break out;

( få udslæt) break (el. come) out in spots (, in a rash);

[ slå glasset ud af hånden på én] knock the glass out of somebody's hand;

[ han var helt slået ud]

(fig) he was quite finished;

[ slå ørerne ud]

(fig: lytte) prick up one's ears;

[ slå det ud af hovedet] put it out of one's head;

[ slå ud efter] hit out at;

[ slå ud i lys lue], se I. lue;

[ slå ud med armene] gesticulate,

( ubehersket) fling one's arms about;

[ slå øjet ud på én] knock out somebody's eye.

Danish-English dictionary > slå
4 trykke

oppress, print, run off, squeeze

* * *

I. vb press ( fx press the lid down; press one's nose against a window; he pressed his lips against hers),

( stærkere: klemme; trykke sammen) squeeze ( fx squeeze (, press) more clothes into a suitcase; squeeze water out of a sponge);

( skubbe) push ( fx push (, press) the handle down; push one's finger through a hole);

( om sko) press ( fx the shoe is pressing my toe; I don't like shoes that press),

( stærkere: så det gør ondt) pinch,

(se også sko);

( markedet, priser) depress,

( underbyde) cut;

( løn) force down;

( tynge, besvære) weigh heavily on,

F burden, oppress;

[ der er noget der trykker ham] he has something on his mind;

[ det er ikke just beskedenhed der trykker ham] he is not over-modest, modesty is not his strong point;

[ med præp, sb, adj & adv:]

[ trykke ( blæk) af] blot the paper;

[ trykke et gevær af] fire a gun, pull the trigger;

[ trykke flad] flatten (out);

[ trykke éns hånd, trykke én i hånden] shake hands with somebody, shake somebody by the hand,

( hjerteligere) press (el. clasp) somebody's hand;

[ trykke én en mønt i hånden] press (, ubemærket: slip) a coin into somebody's hand;

[ han trykkede mig i sine arme] he hugged (el. clasped) me in his arms;

[ trykke døren i] push the door to;

[ trykke en rude ind] push in a pane;

[ trykke ham ind til sig] hug him;

[ trykke itu] squeeze to pieces;

[ trykke ned] press (, push) down,

( tynge ned) weigh down;

[ trykke på en knap] press (el. push) a button;

[ trykke på aftrækkeren] press the trigger,

( fyre af) pull the trigger;

[ han trykkede et kys på hendes pande] he imprinted a kiss on her forehead;

[ trykke sammen] press together,

F compress;

( kraftigere) squeeze,

( trykke flad) flatten;

[ trykke til]

(dvs hårdt) press hard;

[ trykke døren til] push the door to;

[ trykke ham til sit bryst] press (el. clasp) him to one's breast;

[ trykke ud]

( om filipens, tube, tandpasta etc) squeeze out ( fx a boil, some toothpaste);

[ med sig:]

[ trykke sig] hold back;

[ trykke sig ind til (, op til) én]

( kælent) cuddle up to somebody,

( ængsteligt) press (up) against somebody;

[ trykke sig op ad væggen] press (up) against the wall,

(for ikke at blive ramt el. set) flatten oneself against the wall;

[ trykke sig ved (at)] jib at (-ing) ( fx at paying the money);

[ trykke sig ved at gøre sin pligt] shirk one's duty;

(se også trykkende, trykket).

II. *

(bøger etc) print ( fx books, cotton, an etching);

( i avis) print, publish;

[ trykke op] reprint ( fx a book);

(se også trykt).

Danish-English dictionary > trykke
5 støde

bump, knock, poke, pound, stub

* * *

*

( skubbe) push;

( med stødvåben) thrust;

( knuse) pound,

( fint) bray;

( skumple) jolt;

( om gevær) kick;

( frugt) bruise;

( en legemsdel, så det gør ondt) hurt ( fx one's finger);

[ støde sig] hurt oneself;

( virke ubehagelig på) offend ( fx the eye),

( især om lyd) jar on ( fx the ear);

( krænke) hurt ( fx one's feelings), offend,

( stærkere) affront ( fx offend one's sense of justice; he felt offended (, affronted) at having his word doubted);

(se også stødende, stødt);

[ med præp, adv:]

[ støde af]

(dvs slå af) knock off;

[ støde an] give offence;

[ støde an mod] offend against;

[ støde efter én] thrust at somebody;

[ støde fra]

(mar) put off, push off;

[ støde fra sig] push back, thrust aside,

(fig) alienate, estrange;

[ støde frem]

(mil.) advance;

[ støde i hornet] blow the horn;

[ støde imod noget] hit something, knock (el. bump) against something;

[ støde op til] adjoin, be adjacent to;

[ støde på]

( komme op imod) run into, come (, T: run) up against ( fx

difficulties, opposition),

F encounter ( fx difficulties, resistance),

( møde tilfældigt) run into, come across,

T bump into,

F come upon ( fx an old friend),

( finde tilfældigt) chance on, happen on, light on,

F come upon ( fx an old letter, the entrance to the cave);

[ han stødte foden på en sten] he knocked his foot against a stone;

[ støde på grund] strike (the ground), go aground ( fx the ship went aground);

[ støde på en klippe (, en mine)] strike a rock (, a mine);

[ støde sammen]

( komme i konflikt) come into collision, collide,

(fig) clash;

( mødes) meet;

[ støde til]

( skubbe) push;

[ støde ` til]

( forene sig med) join,

(om uheld etc) be,

F supervene ( fx there were difficulties; difficulties

supervened).

Danish-English dictionary > støde
6 gøre

3

де́лать

hvad gør du? — что ты де́лаешь?

det gør íkke nóget — ничего́ стра́шного; э́то не име́ет значе́ния

jeg kúnne íkke gǿre for det — я не винова́т

gǿre ondt — причиня́ть боль [зло]

gǿre plads — освободи́ть ме́сто

gǿre én sélskab — соста́вить кому́-л. компа́нию

gǿre sit til — внести́ свой вклад

gǿre sig úmage — стара́ться

gǿre om — переде́лывать

gǿre op — ула́живать

* * *

do, have, make, play at, render, suit oneself, turn

* * *

vb (gjorde, gjort) do ( fx what are you doing here? do one's duty);

( frembringe; foretage, fx en bevægelse, en rejse; bringe i en vis

tilstand) make ( fx a noise, a mistake; an attempt, a gesture, a journey; it makes me sick);

( volde, forårsage) do ( fx do good, do harm);

[ gøre Oxford på en dag] do Oxford in a day;

(se også de sb, hvormed gøre forbindes, fx forsøg, indtryk, plads,

skridt, tjeneste, ulejlighed);

[ med adj, pron, vb etc:]

[ dette gjorde at de hørte efter] this made them listen;

[ han gør os bedre end vi er] he makes us out to be better than we are;

[ gøre sit bedste] do one's best;

[ kan mindre ikke gøre det?] can't you do with less?

[ hvad gør det?] what does it matter? what of that?

[ hvad har de gjort dig?] what have they done to you?

[ hvad har du at gøre her?] what are you doing here?

[ det gør ingenting] it does not matter; never mind;

[ han gør det ikke længe] he won't last long;

[ det gør ikke så meget] it does not matter much;

[ han har aldrig gjort dig noget] he has never done you any harm;

[ der er ikke noget at gøre]

(dvs at bestille) there is nothing to do;

(dvs at stille op) there is nothing to be done (about it);

(dvs at opnå) nothing doing;

[ det gør ikke noget] it does not matter; never mind;

[ noget må der gøres] something must be done;

[ gøre sig] be a success;

( anstille sig) pretend to be ( fx stupid);

(se også begreb, bekendt, forståelig, håb, idé);

[ gøre sit], se sin;

[ med præp og adv:]

[ hvor har du gjort af det?] where have you put it? what have you done with it?

[ gøre det af på fem minutter] get it over with in five minutes;

[ jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv] I didn't know where to put myself;

[ gøre det af med] dispose of;

( dræbe) dispatch,

T do away with;

[ varmen var ved at gøre det med mig] the heat was nearly too much for me;

[ gøre noget ` efter] imitate something;

[ jeg kan ikke gøre for det] I cannot help it; it is not my fault;

[ kan jeg gøre noget for Dem?] can I do anything for you?

[ det kan hverken gøre fra eller til] it makes no difference;

[ gøre i]

(merk) deal in;

[ gøre i bukserne] dirty one's trousers; mess one's pants;

[ gøre noget i penge] turn something into cash;

[ du ville gøre klogt i at] you would be wise to;

[ gøre vel i at] do well to;

[ gøre en imod] cross somebody, act against somebody's wishes;

[ han gjorde hele krigen med] he went (el. he served) all through the war;

[ han gjorde rejsen med] he travelled with us (, them, etc);

[ have at gøre med] have to do with ( fx I don't want to have anything to do with him (, that)); deal with ( fx you must remember we are

dealing with a desperate man); be concerned with ( fx we are here concerned with a very difficult problem);

[ alt hvad der har med flåden at gøre] everything connected with the navy;

[ det har noget (, intet) at gøre med]

( også) it is something (, nothing) to do with ( fx this is nothing to do with money);

[ have nok at gøre med at] have one's work cut out to;

[ det er ikke gjort med at snakke] talking won't help (el. isn't enough);

[ gør mod andre hvad du vil have de skal gøre mod dig] do as you would be done by;

[ gøre noget `om] do something (over) again;

[ gøre højre om] turn right;

[ hvad der er sket kan ikke gøres om] what is done cannot be undone;

[ det er mig ( meget) om at gøre at] I am anxious (, very keen) to;

[ gøre omkring] turn (a)round,

( pludseligt) turn on one's heel;

( i eksercits, gymnastik) turn about; execute a right-about turn,

( om en hel række) wheel round;

[ gøre op]

( regnskab) make up, balance ( fx an account),

(bilægge strid etc) settle;

[ gøre boet op] wind up the estate;

[ gøre kassen op] balance the cash;

[ gøre lageret op] take stock;

[ gøre op med] settle with;

(straffe etc) reckon with ( fx after the war we'll reckon with all the traitors);

[ gøre op med sig selv] make up one's mind;

[ gøre til] make ( fx make him a general);

( udnævne) appoint ( fx appoint him governor);

( forvandle til) make into ( fx make him into a leader; make the miserable hut into a home); make... of ( fx make a man (, an

enemy) of him; make a habit of it);

[ gøre sig til af] brag about;

[ aktierne blev gjort til]

(merk) the shares changed hands at;

[ han er ikke så dygtig som man gerne vil gøre ham til] he is not as clever as he is made out to be;

[ gøre meget ud af] make much of;

[ gøre for meget ud af det] make too much of it; overdo it;

[ gøre det ud for] serve as; do as; do duty for;

[ hvad har du gjort ved barnet?] what have you done to the child?

[ det er der ikke noget at gøre ved] there is nothing to be done about it; it cannot be helped;

[ han gjorde noget ved det]

(dvs arbejdede energisk) he put his back into it;

[ jeg kan ikke gøre ved det] I cannot help it;

[ du må gøre noget ved det]

(dvs tage dig af det) you must do something about it.

Danish-English dictionary > gøre
7 inderlig

1. a
и́скренний, глубо́кий; задуше́вный
2. adv
и́скренне, задуше́вно

* * *

ardent, devout, heartfelt

* * *

I. adj heartfelt ( fx gratitude, sympathy, thanks);

( brændende) fervent ( fx desire), intense ( fx hatred, longing);

[ inderlige følelser] deep feelings;

[ inderligt venskab] intimate friendship.

II. adv deeply ( fx grateful, satisfied);

F fervently ( fx pray fervently);

[ elske inderligt] love deeply (el. dearly);

[ inderlig(t) gerne] with all my heart;

[ det er mig inderligt ligegyldigt] I couldn't care less;

[ det gør mig inderlig(t) ondt] I am terribly sorry;

[ ønske inderligt] wish with all one's heart.

Danish-English dictionary > inderlig
8 inderligt

ardently, from the bottom of one's heart

* * *

II. adv deeply ( fx grateful, satisfied);

F fervently ( fx pray fervently);

[ elske inderligt] love deeply (el. dearly);

[ inderlig(t) gerne] with all my heart;

[ det er mig inderligt ligegyldigt] I couldn't care less;

[ det gør mig inderlig(t) ondt] I am terribly sorry;

[ ønske inderligt] wish with all one's heart.

Danish-English dictionary > inderligt
9 øre

ear, penny

* * *

I. (et -r)

( også på gryde) ear;

[ med vb:]

[ have éns øre] have somebody's ear;

[ have øre for] have an ear for;

[ have lange ører] be long-eared,

(fig) be listening;

[ have røde ører]

(dvs være flov) have a red face;

[ holde ørerne stive] have all one's wits about one;

[ holde i ørerne], se ndf;

(se også låne, slå (ud), snakke, spidse, III. tro, II. varme);

[ med præp:]

[ det går ind ad det ene øre og ud ad det andet] it goes in (through) one ear and out (of) the other;

[ klø (, skrive) sig bag øret], se II. klø, skrive;

(se også II. tør);

[ komme en for øre] come to somebody's ears, reach somebody's ear(s);

(se også III. ringe);

[ have ondt i ørerne] have earache;

[ holde ham i ørerne]

(dvs få ham til at lystre) keep him in order;

( få ham til at yde sit bedste) keep him up to scratch;

[ hviske ham det i øret] whisper it into his ear;

[ med røde ører]

(dvs flov) red-faced;

[ hænge med ørerne] be down in the mouth; look a bit sorry for oneself;

[ have meget om ørerne] have much to do, be up to one's ears (el. eyes) in work;

(se også II. hed);

[ være i gæld (, forelsket) til op over ørerne] be head over heels in debt

(, in love);

[ sidde i arbejde (, gæld) til op over begge ører] be up to the ears in work (, debt).

II. (en -) [Danish coin, 100 øre = 1 krone];

[ ikke en rød øre]

( svarer til) not a red cent; not a penny;

[ han gør ikke for to øre gavn] he does not do a scrap of good;

[ jeg har ikke for to øre lyst til at] I just don't want to;

[ regnskabet stemmer på øre] the accounts are correct to the last penny;

(se også vende).

Danish-English dictionary > øre

См. также в других словарях:

Denmark in the Eurovision Song Contest 1996 — Eurovision Song Contest 1996 Country Denmark National selection Selection process Dansk Melodi Gran … Wikipedia
Dyndsnegl — Dyndsneglen er 5 7 millimeter. Man ser tit rigtig mange ad gangen på strand og slikvaderne nede på havbunden i de mere salte af vore farvande. Den findes tit sammen med slikkrebsen. I Vadehavet på Sønderjyllands vestkyst har man fundet indtil… … Danske encyklopædi
Wort — 1. A guids Woat pfint a guids Oat. (Steiermark.) – Firmenich, II, 767, 73. 2. A güt Wort bringt a güte Äntver (Antwort). (Warschau. Jüd. deutsch.) Freundliches Entgegenkommen gewinnt die Herzen. 3. Allen Worten ist nicht zu glauben. – Henisch,… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kopf — 1. Abgehauener Kopf braucht keine Sturmhaube mehr. 2. Am Kopf des Narren lernt der Junge scheren. Die Araber in Algerien: Am Kopfe der Waise macht der Chirurg Versuche. Die ägyptischen Araber: Er lernt das Schröpfen an den Köpfen der Waisen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Armuth — 1. An die Armuth will jedermann die Schuhe wischen. – Weisheit, 5; Schonheim, P, 8. Riehl hat in seiner Schrift Deutsche Arbeit den vierten Abschnitt dem Lobe der Armuth gewidmet und dabei auch eine Anzahl hierhergehörender Sprichwörter behandelt … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
forfærdelig — for|fær|de|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx det gør forfærdelig(t) ondt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) … Dansk ordbog
nas — I nas 1. nas sb.; leve på nas II nas 2. nas sb. (itk.) (fedtet stads) III nas 3. nas: gøre nas (gøre ondt); det gør nas … Dansk ordbog
Rücken (Subst.) — 1. Achter Rügge lehrt man einen besser kennen. – Körte, 5110. 2. Auch ein guter Rücken krümmt sich. 3. Auf dem Rücken kann man einen Centner tragen, auf der Nase nicht ein Pfund. Nach Filanghieri verhält es sich mit den Steuern wie mit den… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Krieg — 1. Auf Krieg folgt Sieg. – Sprichwörtergarten, 367; Parömiakon, 2541. 2. Aus einem Kriege entsteht der andere. 3. Beim Kriege ist s zu Ende am besten. 4. Besser ein ehrlicher (fröhlicher) Krieg, als ein schlechter Friede. »Es soll kein Friede… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wasser — 1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; Körte, 6528; Braun, I, 4928. »Die kleinen Wasser allgemein laufen in die grossen hinein.« Die Russen: Das Wasser, was die Ladoga der Newa gibt, gibt die Newa dem Finnischen Meerbusen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon

Словари и энциклопедии на Академике

Перевод: с датского на английский

det gør ondt

См. также в других словарях:

Поделиться ссылкой на выделенное

Словари и энциклопедии на Академике

Перевод: с датского на английский

det gør ondt

См. также в других словарях:

Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка: